Der bliver lavet meget god hverdagsmad, god weekendmad og god gæstemad i vores køkken. Men nytårskuren topper nu alligevel de kulinariske udskejelser. Menuen planlægges flere uger forud, så kommer beregningen af mængder og tjek for ingredienser i skabe og skuffer. Så kommer indkøbene, der går i gang en uges tid før nytårskuren, og i løbet af ugen forberedes det, som kan ristes el lign og derfor kan holde sig skarpt til dagen.
I 2020 stod den sfl på bobler og i år var de italienske – samt følgende menu:
Røræg på ristet surdejsbrød med avo-mash og chiliflager
Yoghurt med granatæble/kardemomme marmelade og granola
Chiagrød med syrlig topping og matcha
Chili-knækbrød med bagt laks, soltørrede tomater tapenade og græskarkerner
Blomkål på 5 måder med persilleolie og soyamandler
Hummus med chorizo crumble, ristede kikærter og flowersprout
Nyfortolket tomatsalat med butterbeans
Ost med appelsin i appelsin/rosmarin sirup og cashewnødder
Bær med soyaflødeskum, lakrids og guldstøv
Ingefærshots
Kaffe, te, juice og surdejsbrød hører sig selvfølgelig også til. I år snød jeg med brødet, der kom fra bageren, men her på siden er flere gode opskrifter på surdejsbrød.