Spongy bananabread

Banana bread er noget, jeg synes plejer at være bedst i USA, men på en indkøbstur med min datter forleden inspirerede hun mig til at købe en ordentlig bunke bananer, og det blev til opfindelsen af verdens bedste banana bread, hvis jeg selv skal sige det. Afhængighedsskabende.

Et yummy banana bread er efter min mening godt fugtigt og med masser af lækkert fyld. Der er et par vigtige hemmeligheder i at få det lækreste resultat, så følg opskriften nøjagtigt. Prøv det her 🙂

Pisk 120 g smør med 100 g sukker samt 2 spsk vanille grundigt, så det bliver meget lyst. Tilsæt reven skal af en hel citron samt 2 æg – pisk et æg i ad gangen. Brug 3 bananer, der er så modne som muligt – gerne overmodne. Bananerne brydes i 3-4 cm stykker og blandes med kort omrøring i blandingen. Alt det foregående kan du gøre med maskine. Til sidst blandes 80 g hvedemel, 40 g grahamsmel og 2 tsk bagepulver og vendes i dejen sammen med 100 g hvid chokolade i store stykker (fx i de prægede “tern”).

Dejen fordeles i en smurt springform på 20 cm og bages ved 160 g i ca 50 min indtil den er gylden. Bager du i en større eller mindre form, justeres bagetiden.

Fordel evt glasur lavet med citronsaft og reven citron over kagen, når den er kølet af.

Få besked ved nye indlæg
Følg flotte fotos og få inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *