Gulerødder stegt med graneddike

Skær skrællede gulerødder i relativt tynde stave. Steg på pande ved høj varme. Når gulerødder har fået lidt farve, gerne lidt mørke kanter, tilføjes graneddike mens gulerødder vendes rundt. Pas på at det ikke sprøjter på dig. Når graneddiken er næsten optaget/fordampet, tages panden af varmen.  Et alternativ til graneddike kunne være rosmarineddike eller anden smag, du tænker vil klæde de lidt søde gulerødder.

Anret med ristede rugbrødschips, jeg snød denne gang og købte dem færdige, samt drys af sort sesam og revet karamelsten, der er en hård ost fra Arla Unika. Placér til sidst en kvist frisk rosmarin.

Få besked ved nye indlæg
Følg flotte fotos og få inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *