Bobler shot-cubes

Ok, det her er en lille pusseløjerlighed, der – synes jeg – ser væsentligt sjovere ud, end den smager godt. Men jeg er heller ikke den store gelé-fan. Det skulle dog prøves som en lille nytårskur-gimmick.

Normalt er alle nytårskur-kreationer helt min egen komposition og mit eget design, men denne er dog lavet ud fra en amerikansk opskrift. For at få den rigtige konsistens, lavede jeg nogle forsøg med vand i stedet for bobler og det vil jeg virkeligt anbefale at gøre. Jeg vil også anbefale at benytte nogle bobler, som man ikke er alt for øm om, for som det fremgår, bliver boblerne nærmest mishandlet 🙂

Hæld 2 dl bobler + 2/3 dl sukker + 2 tsk citronsaft op i en gryde. Varm det op så sukkeret smelter. Tag gryden af varmen. Bland 2 spsk gelatinepulver med 2 spsk vand og hæld i blandingen under omrøring. Lad det “syde” af, rør lidt rundt, og lad så blandingen køle ned i ca 10 min til stuetemperatur. Tilføj dernæst 2 dl bobler og rør rundt. Beklæd et firkantet fad med bagepapir og hæld blandingen i fadet. Køl i 2-3 timer i køleskabet eller til dagen efter. Brug en skarp kniv til at skære “cubes”, som er ca 2x2x2 cm. Drys med guldstøv og arrangér dekorativt. De kan spise med 2 fingre men du kan også stikke et lille bambusspyd i hver tern.

Få besked ved nye indlæg
Følg flotte fotos og få inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *