Yoghurt er en af mine favoritter om morgenen, og den kan varieres i det uendelige alt efter valg af topping. Til 2020 nytårskur brunchen lavede jeg granola uden brug af sukker og en marmelade af karamelliserede granatæbler tilsat kardemomme. Forskellen på marmelade og syltetøj skulle være at førstnævnte er lidt fastere og sidstnævnte lidt tyndere. Granatæblerne blev overraskende gode sammen med kardemommen. Yoghurten var som så ofte før soyabaseret.
Anretning: læg lidt granatæblekernemarmelade i bunden af et glas, fyld soyayoghurt på og tilføj granola lige inden servering, så det ikke bliver blødt. Pynt med en rød skovsyre stilk eller anden syrlig krydderurt.