Kommer man til at gentage de samme retter lidt ofte fra tid til anden, så kan lidt ekstra tilbehør give en ny oplevelse. Syltede friske figner egner sig med deres sarte smag godt til retter, der ikke har så kraftig smag i sig selv – fx stegt kylling.
Rens friske figner og skær dem i kvarte. Læg dem i en gryde. Tilsæt 1 dl sukker per 4 hele friske figner. Tilsæt evt lakridspulver, hvis det skal være lidt ekstra sjovt, men pas på at bevare fignernes egen delikate smag. Lad fignerne simre i 20 minutters tid – hold øje med at de ikke koger ud. Spis dem når de er kølet af og opbevar resten i deres egen sukkerlage i en beholder med tætsluttende låg.