Til brunch 2022 lavede jeg en variation over en af mine (mange) favoritdesserter: fløjlsblød citrondessert.
Kandiserede citronstrimler er ganske lette at lave – de skal blot startes op senest dagen før, de skal bruges. Brug økologiske citroner. Skær tynde stykker af skrællen med en tyndskræller eller en skarp kniv. Det vigtigste er at minimere mængden af den hvide del af skrællen. Stykkerne skæres i strimler på få millimeter. Begraves i en god mængde sukker, hvor de trækker i 15-24 timer, og så er de klar.
Til anretningen bruges her små glas, og der er pyntet med et par små skiver kiwi, dehydreret jordbærskive, kandiserede citronstrimler, et drys ristet kokos og lidt guldstøv.