Chiagrød skal tilberedes dagen før, den skal bruges.
Brug 1 dåse kokosmælk light. Hæld kokosmælken op i en beholder, der har tætsluttende låg. Tilsæt 3,5 spsk chiafrø. Lad stå i køleskabet natten over.
Light er ikke for at vælge slankemodellen, men fordi min erfaring er, at den både fungerer bedre over natten med chiafrøene og fordi chiagrøden også bliver mere velsmagende.
Anret chiagrøden i små glas, hvis du har sådan nogle. Fx patentglas. Anret ikke for meget chiagrød til hver person, da det let kan blive lidt “for meget”. Pynt med lidt frisk havtorn og passionsfrugt, som du skraber direkte fra selve passionsfrugten. Top med ristede kokosflager. Disse kan købes færdige eller du kan lave dem selv i ovnen.
One Comment Add yours