Næsten sunde kugler

on

De her har husets unge damer lært mig at lave. Kuglerne bliver forskellige fra gang til gang – ikke bare fordi de kan varieres i det uendelige ved at benytte forskellige krydderier men også fordi de laves på øjemål.

Find minihakkeren frem og start med at blende en håndfuld mandler fint. Tilsæt 1/2 håndfuld havregryn og 15 friske dadler. Tilsæt også krydderier efter behag i en af de nedenstående kombinationer – eller opfind din egen. Køb dadler med sten, da de er mere saftige (men tag selvfølgelig stenene ud lige inden brug).  Hav flere dadler klar i baghånden, hvis massen ikke bliver fugtig nok. Blend det hele og sørg for at massen er fugtig og formbar. Juster konsistensen med dadler eller havregryn alt efter hvilken retning, der er behov for.

Når massen er klar, formes den til små mundrette kugler og evt kan de trilles i kokos, hvorefter de sættes på køl i 1-2 timer. Spise kølige.

For at få “chai dadelkugler” tilsæt 1 tsk kanel, 1/2 tsk nellikepulver, 1/2 tsk ingefærpulver og 1 tsk vanillesukker.

For at få “spicy dadelkugler” tilsæt 1/2 chilipulver, 1/2 tsk ingefærpulver og 1 tsk vanillesukker.

For at få “peanut dadelkugler” tilsæt 1 spsk peanutbutter.

For at få “lakrids dadelkugler” tilsæt 2 tsk sød lakridspulver.

Få besked ved nye indlæg
Følg flotte fotos og få inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *