Det var en kollega, som bragte mig til at forstå at et besøg i Aarhus bliver ekstra hyggeligt, når turen går via Jægersgårdsgade – som ligger bag Bruuns Galleri og banegården. I den undseelige gade findes både de hyggeligste små butikker med kunst og brugskunst og restauranter og gå-i-byen steder, som fx Apoteket eller gin-smagning osv. Og så ligger der også hyggelige caféer som kælder-caféen Bülows Café på billedet – her hygger indehaverne sig tydeligt med hinanden og med at bage eget brød og kager og lave egne ekstrakt til ingefærteen osv.